Elcyklen – den perfekte måde at komme rundt på

Cyklen er gået igennem flere århundreder af udvikling. De første cykler var store løbehjul af træ som dukkede op i slutningen af det 18.århundrede. De duede ikke til ret meget, og var heller ikke mere end kuriositeter for rige folk der kedede sig. Cyklen fik nogenlunde sin nuværende form i slutningen af 1800 tallet. Og da en vis hr. Dunlop opfandt luftslangen omkr. 1920 var cyklen blevet voksen.

I princippet har cyklen ikke ændret sig siden den fik dæk med luftslanger. Godt nok er nogle detaljer blevet videreudviklet. Der kom gear med diverse gearskiftesystemer samt mere effektive bremser og lygter. Stellet har også gennemgået en evolution. Forskellige anvendelsesmuligheder for cyklen har født forskellige slags stel. Men en cykelrytter fra 1920 ville sagtens kunne sætte sig på en moderne mountainbike og trampe af sted.

Det ville tage ham et par minutter at finde ud af med gearskifte. Og han ville nok måbe over farten, især op ad bakke. Men ellers ville han genkende den som en cykel.

Toppen af cyklens evolution

Men han ville nok blive lidt forvirret over en elcykel. Elcykler er simpelthen toppen af cyklens evolution. Vi kan i dag ikke forestille os en mere perfektioneret cykel end en moderne elcykel. Så skulle den kunne flyve.

Elcyklen er det perfekte transportmiddel til bytrafik og til pendlere, helt op til 20-25 km distance. En elcykel i mellemklassen kan sagtens klare 60 km på en enkel opladning. De dyrere modeller kan klare 100 – 120km. En elcykel er især velegnet til ældre personer.

Der findes i dag elcykler til alle behov. De eneste cykler der ikke findes som elcykler er racercykler. Og det er nok kun et spørgsmål om tid, hvornår der kommer væddeløb for elcykler også.

Motoren hjælper hvor der er mest brug for hjælp

At komme af sted er den mest krævende del når du cykler. Cyklen inklusive din kropsvægt skal sættes i bevægelse. Det kræver balance og en relativ stor kraftanstrengelse som kan være svær for ældre.

Men elcyklen accelererer lynhurtig. Det er netop i starten, at motoren hjælper mest. Også når det går op ad bakke er motoren til stor hjælp. Med en elcykel kan belastningen for musklerne styres meget præcis. Uanset om det går op eller ned, i modvind eller medvind, motoren tager det største læs.

Officielt er motoren en hjælpemotor, der skal støtte pedalkraften. Men i virkeligheden føles det mest som om dine benmuskler hjælper motoren.

Teknisk har man løst det på den måde, at pedalen skal starte. Du skal først træde i pedalerne. Så snart du har gjort dette, slår motoren til. En elcykel der kan starte på motorkraft er lovligt set ikke en elcykel, men et motorkøretøj. De findes også. Men de kræver tilladelse, registrering og forsikring på samme måde som en knallert eller scooter.

 

Lovlig regulering af elcykler

Når cyklen er kommet op på 25km/t slår motoren fra. Det er et lovkrave i hele EU. Grunden er at det ville være livsfarligt med så mange cyklister som fx i København, hvis de fiser rundt med så høj fart.

Der skal jo også kunne bremses i god tid. Og det er den del der sætter begrænsninger. De nye cykelmodeller er udstyret med skivebremser som standard. Det er den samme slags bremser der bruges til motorcykler, bare mindre. De er uhyre effektive. Den næste forbedring der kommer med bremserne er nok ABS, anti-blokerings systemer.

På YouTube kan du finde massevis af videoclips af folk som har hakket elektronikken i deres elcykel. Det gør de for at slå fartbegrænsningen fra. Sådan en elcykel kan køre vildt stærkt. Nogle kan komme op til 70 – 100km/t. Det er selvfølgelig både livsfarligt og ulovligt at hakke en elcykel.

Der er ingen begrænsninger for hvor stærk du må køre på en elcykel, bare du bruger dine ben til alt der er over 25km/t. Da de første 25km/t støttes af motorkraft kommer du nemt op i højere hastigheder.

Husk at fartgrænserne også gælder for elcykler. I byen er det maks. 50km/t du må køre.