Visitkortet – en tro følger

Visitkortet er ikke dødt. Selv i en digital tid, har visitkortet ikke udtjent sit formål, men formår stadig at etablere kontakt og skabe værdifulde forbindelser til netværk og virksomheden.

Lad mig uddybe hvorfor:

Derfor er dit visitkort stadig væsentligt

Digital kontaktudveksling er upersonlig

Der er både fordele og ulemper ved den digitale kommunikation. Den gør det nemt at udveksle informationer og profiler på få sekunder, men selvom løsningen er nem, er den upersonlig – modsat dit visitkort.

At skabe netværk handler om at skabe oprigtige forbindelse med personer. Det gør man nu engang bedst ved at kunne se dem i øjnene og efterlade et varig indtryk. Sådan starter de fleste værdifulde forbindelser i netværket, og altså ikke ved at stå bøjet over telefonen og undgå øjenkontakten.

Det er det fysiske møde, der skaber indtryk og giver os en idé om, hvem folk og potentielle partnerskaber er.Desuden vil det efterfølgende tage omtrent 2 min. at kode informationerne fra visitkortet ind på sin telefon.

Visitkortet er dit bedste markedsføringsværktøj

Det er lidt som i ovenstående. Nok kan du få leads til din forretning ved at anvende betalt annoncering som Google AdWords eller Facebook Marketing, og SEO samt den quasi-personlige email marketing, men det bedste lead du får, er det, der ledsages af et håndtryk.

Mødet med potentielle kundeemner opstår overalt. På toget, i et venteværelse, til happy hour eller på messer o.l., naturligvis. I sådanne situationer er det et must at have dit forretningskort på dig.

Visitkortet er dit førstehåndsindtryk

I forhold til at udveksle kontaktinformationer digitalt, efterlader du dine potentielle kunde eller samarbejdspartner med et helt andet indtryk, når du giver personen dit visitkort. Fordi det, som beskrevet tidligere, ikke er særligt personligt at give sine informationer digitalt, skaber du slet ikke et slagkraftigt førstehåndsindtryk. Og mens du i den direkte kommunikation repræsenterer sig selv og virksomheden, er visitkortet det første levende bevis – eller pejlemærke – på din virksomheds professionalisme og seriøsitet.

Det øjeblik du udleverer dit visitkort, skabes der en række associationer og forventninger til dine virksomhed. Er visitkortet af en dårlig kvalitet, er logoet svært at se, står indholdet skævt eller er der deciderede stavefejl? Ja, så får kundeemnet nok et indtryk af, at du driver en andenrangs virksomhed, der ikke er mere tid værd. Overdrager du derimod personen et vellykket, gennemført og spot-on visitkort, vækker du interessen og personen får lyst til at undersøge dit tilbud nærmere.

Af samme årsag må visitkortet aldrig blive en ting, I laver ”fordi man skal have et”. Læg tid og ressourcer i det. Det vil betale sig.

Visitkortet viser, du er forberedt

Det er uden tvivl bedre at kunne trække et imponerende visitkort op af lommen, frem for at skrive dit navn og nummer på en serviet. At du til hver en tid er forberedt, afslører dig som forberedt og professionel.

Så hvis du ikke allerede har et kort, bør du se at få det lavet. Det er og bliver det stærkeste våben til at skabe netværk og varige indtryk – til gavn for dig selv og din forretning.

Find selv mere info her: https://nemprint.dk/