Design strategi
Forord
Der er ikke noget der er tilfældigt på de hjemmesider jeg designer eller andre succesfulde hjemmesider på nettet for den sags skyld. Dertil er konkurrencen alt for stor.
På denne side fortæller jeg lidt om den tankegang der ligger bag designet.
Ved hjemmeside design forstås langt fra kun den visuelle del af designet. Den bagved liggende html kode og side opbygning er faktisk det vigtigste, hvis man vil opnå en høj placering på søgemaskinerne.
Teknisk set er det html, php og MySQL jeg arbejder med.
Hvad virker og hvad virker ikke?
På en salgsside er det afgørende for et salg at besøgeren – den potentielle kunde – ikke skal investerer nogen som helst energi i at finde ud af hvad hjemmesiden handler om.
Det betyder:
- Ordentlig læsbar skrift. Teksten skal ”læse sig selv” bare man ser på hjemmesiden. - Små typer ser smarte ud men gør intet for salget.
- Salgsteksten skal komme kundens spørgsmål i forkøbet. Der skal være information nok til at køberen kan træffe sin beslutning, men ikke unødvendige valgmuligheder der gør kunden i tvivl og får ham til at udskyde købet.
- Navigationen på hjemmesiden skal være indlysende og hyperlinkene åbenlyse.
- Køberen skal have alle tilgængelige muligheder for at komme i kontakt med firmaet nu og her.
- En formular på hjemmesiden som kunden kan benytte uden at bruge sin egen email er et ”must”.
Derud over skal der være alle almindelige kontakt informationer såsom telefon, mobil, fax, adresse (giver firmaet troværdighed) og selvfølgelig email.
- hjemmesiden må ikke være ”tung” – lang tid om at ”loade”. Ingen unødvendige ”dikkedarer” såsom animerede billeder, flash og store fotos.
- hjemmesiderne skal have et tydeligt afgrænset emne – hver side sit emne. Netop dette gør at de kan ligge højt i søgemaskine resultaterne.
- hjemmesidens grafiske design skal virke seriøst uden at være ”skræmmende” og må gerne ligne ”noget man kender” og derfor er fortrolig med. Enkelhed er vigtig.
- Det er underforstået at hjemmesiden skal ligge højt i søgeresultaterne på Google og MSN. Ellers er der slet ingen besøgende at arbejde med. Se evt. hvor mine kunder ligger på søgemaskinerne.
Hvem designer jeg for?
Jeg designer typisk for små og mellemstore virksomheder. Det er afgørende at jeg er i direkte kontakt med den der træffer beslutningerne og leverer materialet.
Indholdsmæssigt begrænser jeg mig til at arbejde med emner og billedmateriale der kun kan betragtes som absolut familievenligt.
Med venlig hilsen
Lasse Larsen
Webmaster
Kontakt
|